Har Mary brudt de interne regler
Problematisk, at dronningen forærede OL-billetter til gode veninder
Efter tronskiftet tilbage i januar indførte Kongehuset en regel om, at man som udgangspunkt ikke modtager gaver fra private virksomheder.
Den regel kan dronning Mary muligvis have forbrudt sig mod i forbindelse med, at hun og to gode veninder var til OL, skriver DR.
Mary havde billetterne
For Mary sørgede for, at veninderne kunne komme med kvit og frit via billetter, Den Internationale Olympiske Komité havde stillet til rådighed for hende.
Og det sår ifølge Jesper Olsen, der er er formand for Transparency International, som er en organisation, der arbejder for at bekæmpe bestikkelse og korruption, tvivl om, hvorvidt Mary var på arbejde eller besøgte OL i privat regi.
Ingen kommentarer
- Hvis man har private venner med på arbejde, så er man ikke på arbejde længere, og så ender billetterne med at blive en gave til Mary, siger han til DR.
DR skriver også, at Kongehuset har afvist at kommentere på kritikken.