Guldregn over William
Det er som hertug af Cornwall, der britiske tronfølger tjener til dagen og vejen
I det øjeblik prins William rykkede op som nummer et i den britiske tronarvefølge, overtog han samtidig titlen som hertug af Cornwall efter sin far, kong Charles.
Og det er en aldeles indbringende titel, fremgår det ifølge People af hertugdømmets årsrapport for 2023, der netop er blevet frigivet.
Prinsens primære indtægt
Den viser nemlig et overskud på svimlende 23,6 millioner engelske pund, der svarer til lige knap 210 millioner danske kroner, og som alle tilfalder prins William.
Det hører med at det er prinsens primære årsindtægt, og at den skal dække hans og prinsesse Kates samt deres tre børns private udgifter.
Til sammenligning kan nævnes, at kong Frederiks apanage er fastsat til 123 millioner kroner årligt.
En stor royal ejendom
Hertugdømmet Cornwall er reelt en stor royal ejendom.
Den blev grundlagt af kong Edward III helt tilbage i 1337 med det formål netop at brødeføde tronfølgeren.
De royale besiddelser er på omkring 52.000 hektarer spredt ud over 23 forskellige amter i England samt Wales.
Den består af jord, landbrug, bygninger og dertil adskillige andre indtægtsgivende aktiver.