Frederik var dybt frustreret
Fik lyst til at skubbe eller slå, når nogen mindede ham om, hvad der ventede
Kong Frederik kommer vidt omkring i sin nye bog, 'Kongord', der udkom onsdag, og som i øvrigt er blevet flået af hylderne.
Han fortæller blandt andet om, hvordan han som ganske ung havde overordentlig vanskeligt ved at forlige sig med tanken om, at han en dag skulle være konge.
Rejste store følelser
Det fremgår, at selvom situationen op gennem teenageårene blev mere forståelig og faktuel for ham, huede det ham bestemt ikke.
Og da slet ikke, når nogen i skolen mindede ham om alt det, der ventede.
- Det var både et irritationsmoment og en frustration, der nogen gange kunne rejse så store følelser i mig, at jeg fik lyst til at skubbe eller slå, hvis en af de andre i klassen nævnte, at jeg skulle være konge, fortæller Frederik hudløst ærligt.
Her var der trøst
I den forbindelse nævner han, at der altid var et sted, han kunne finde trøst, når tingene for alvor spidsede til for ham.
- Min mormor, dronning Ingrid, var rigtig god til både at berolige og beskytte mig. Hun fornemmede den krise, jeg befandt mig i som dreng og ung mand, skriver han.