Første gang i rollen som dronning

Mary deltager i DR Pigekorets julekoncert 

Offentliggjort

Dronning Mary deltager for første gang i den nye egenskab som Dronning i DR Pigekorets traditionsrige julekoncert i DR Koncerthuset søndag 15. december. 

Det skriver DR i en pressemeddelse.

Som protektor for koret bliver det et særligt øjeblik, fortæller korets dirigent, Charlotte Rowan.

Dronning Mary

Glæde over royalt besøg

- Det er en stor glæde for koret og for mig personligt at kunne byde vores protektor velkommen. Vi har sammensat et stemningsfuldt program, som vi ser frem til at dele – ikke mindst med Dronningen, siger dirigenten.

Traditioner og eftertænksomhed

Julekoncerten byder på klassiske salmer som 'Nu tændes tusind julelys' og eftertænksomme sange som Joni Mitchells 'River'. Sammen med det prisvindende norske ensemble Baroksolistene bliver det en aften fyldt med julestemning og musikalsk glæde.

Powered by Labrador CMS