Ekspert: - Det er helt i orden
Kongeparrets barnebarn gør det, en kongelig ikke gør
Nordmændene har netop stemt til kommune- og fylketingsvalget og blandt de, der afgav sin stemme, var stik mod traditionerne en fra den kongelige familie.
Det skriver Dagbladet, der i sidste uge ellers fik bekræftet af det norske kongehus' kommunikationschef, Guri Varpe, at de kongelige ikke stemmer, selv om de har stemmeret.
Kongeparrets barnebarn
Den, der alligevel valgte at stemme var prinsesse Märtha Louises mellemste datter og således kongeparrets barnebarn, 18-årige Leah Isadora Behn.
Det bekræfter hun ifølge det norske medie i en story på Instagram, hvor man ser hende i stemmeboksen.
- Jeg er voksen, skriver hun.
Et forbillede for mange
Ifølge norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle er der ikke noget galt i, at hun har stemt.
For hun ikke har nogen officiel rolle i kongehuset
- Snarere tværtimod. Det er rigtig godt, at hun som et forbillede for mange unge viser vigtigheden af at bruge sin stemmeret, siger hun til Dagbladet.