Efter kræftdiagnose: Tidligere medarbejder ikke i tvivl
Charles' forhenværende kommunikationssekretær tror , at den kræftramte konge meget vel kan tænkes at ville kombinerer traditionel og alternativ behandling
Mandag kom den chokerende nyhed om, at britiske kong Charles er blevet ramt af kræft.
Og han kan meget vel tænkes at ville kombinere traditionel og alternativ behandling for sygdommen.
Vil satse på en blanding
Det fortæller kongens tidligere kommunikationssekretær Kristina Kyriacou ifølge Daily Mail.
- Han vil formentlig satse på en blanding – han får traditionel behandling, men han vil benytte lejligheden til at blive mere orienteret om alternativ medicin, siger hun.
Daily Mail skriver desuden, at kongen, der er kendt for sin støtte til og tro på alternativ medicin, tidligere har fremhævet Gerson-terapien, der handler om kost, og at han er ivrig tilhænger af homøopati.
Prognosen er god
Hans nuværende behandling varetages sandsynligvis af Dr. Michael Dixon, der er kendt for sin støtte til alternative terapier, skriver Daily Mail.
Det er ikke kommet frem, hvilken type kræft det er, Charles er ramt af.
Buckingham Palace har dog afsløret, at der ikke er tale om prostatakræft, og at hans prognose er god.