Det siger Frederik efter ankomsten til Sverige
Kong Frederik glæder sig over, at Sverige og Danmark er blevet endnu tættere med Nato-medlemskab
Sverige og Danmark er tætte som få, derfor er kongeparrets første statsbesøg til det svenske en god start på et nyt kapitel.
Sådan lyder det fra kong Frederik på et kort pressemøde på det Kungaliga Slottet i Sverige kort tid efter han og dronning Mary er ankommet på officielt besøg.
Mærker betydningen
- Her er vi udenlandsk, men færdes hjemmevant. Vi mærker betydning af bånd, der holder over tid og tronskifte, siger den danske konge.
Kongen nævner de tætte bånd mellem de to lande - heriblandt som partere i Nordisk Råd, EU og "nu også Nato".
Vigtig brik i Europas fremtid
Kong Frederik kalder sammenrykningen glædelig - særligt i lyset af krigen i Ukraine.
- Et stærkt Norden er en vigtig brik i Europas fremtid, siger kongen.
De kongelig skal nu nyde en frokost sammen, inden Frederik og Mary tager hul på dagens tætpakkede program, der slutter med en gallamiddag på slottet i aften.