Det er slut

Norske prinsesse Ingrid Alexandra og kæresten er gået hver til sit 

Offentliggjort

Norges 20-årige prinsesse Ingrid Alexandra og hendes kæreste gennem to år, Magnus Heien Haugstad, er gået hver til sit.

Det skriver norsk Se og Hør.  

Med til festen på slottet

Det unge par blev set sammen første gang i forbindelse med fejringen af hendes 18-års fødselsdag på slottet i Oslo i 2022.

Siden har han ifølge det norske medie også været med kronprins-familien på ferie i både Portugal og i deres hus i Uvdal, ligesom han har deltaget i forskellige private arrangementer i kongefamilien.

Boede sammen i Grünerløkke

Nu 24-årige Magnus Heien Haugsted flyttede sågar ind hos prinsessen, da hun, inden hun begyndte aftjeningen af sin værnepligt, for en stund havde sin egen lejlighed i bydelen Grünerløkka i det østlige Oslo, skriver norsk Se og Hør.

Mediet har uden held forsøgt at få en kommentar fra såvel hoffet som fra  Magnus Heien Haugstad. 

  

Powered by Labrador CMS