Deler nyt om nyopererede Charles
Camilla taler om kong Charles' tilstand efter han gennemgik en prostata-operation fredag i sidste uge
Dronning Camilla har delt en opdatering om Kong Charles' tilstand efter hans prostataoperation på et privathospital i London sidste fredag.
Det skriver Hello Magazine.
Blev udskrevet mandag
Kongen, der er 75 år gammel, blev udskrevet fra hospitalet mandag efter et tre dages ophold.
Under åbningen af et nyt Maggie's kræftstøttecenter ved Royal Free Hospital i det nordvestlige London onsdag, svarede dronningen på spørgsmål om kongens helbred.
- Han klarer sig og gør sit bedste, sagde hun.
Søgte lægehjælp i Skotland
Kongen blev diagnosticeret med forstørret prostata den 17. januar, mens han opholdt sig på Birkhall i Skotland.
Han søgte selv lægehjælp på grund af symptomer.
Det var et stort ønske fra ham at dele nyheden for at opfordre andre mænd til at få tjekket sig selv, skriver Hello Magazine.