Christian stjæler fokus

Kronprinsen har i den grad gjort indtryk

Offentliggjort

Kongehuset har delt en række skønne øjeblikke i billeder på Instagram fra nytårskuren den 1. januar på Amalienborg, der var den første for Frederik og Mary som konge- og værtspar, og hvor kronprins Christian fik debut.

Og der er en fællesnævner for rigtig mange af de kommentarer, der er blevet knyttet til opslagene. Kronprins Christian.

Vilde med kronprinsen

Kongehusets følgere er simpelthen vilde med kronprinsen.

-  Kronprinsen klarede det bare megafint. Sikke et overskud, er der en der skriver.

-  Bare så flot. Fantastisk Konge og Dronning. Og ikke mindst vores skønne Kronprins, der er       med første gang, flot ung mand, skriver en anden.

-  Whauu.. Kronprinsen var flot i aften, lyder det fra en tredje.

Kronprins Christian ankommer til Kongeparrets nytårskur og nytårstaffel i Christian VII's Palæ på Amalienborg Slot.

Går igen og igen

En fjerde ting, der går igen og igen, er at folk bider mærke i kronprinsens betragtelige højde.  

Så er der også flere, der har bemærket, at han har fået ny frisure - og de kan lide det.

Du kan se de mange skønne øjeblikke - og mange flere kommentarer til dem - på kongehusets Instagram-profil

 

Powered by Labrador CMS