Bemærkede du Frederiks armbånd
Kongen bar et ganske særligt armbånd, da han iklædt gallauniform trådte ud på balkonen på tronskiftedagen
En ting stak i høj grad ud ved nyudråbte kong Frederik, da han søndag modtog folkets hyldest fra balkonen på Christiansborg Slot.
På sit højre håndled bar han nemlig et sort shamballa-armbånd med guldlukning, der bestemt ikke er en del af den fornemme admiral-gallauniform fra Søværnet, han var iklædt.
En særlig betydning
Det skriver BT, som også nævner, at armbåndet er fra danske fra danske 'Shamballa Jewels', og at det har en ganske særlig symbolsk betydning.
Shamballa er oprindeligt et mytisk kongerige, som er kendt fra gamle, buddhistiske skrifter.
I dag bliver Shamballa associeret med et sted, hvor der hersker fred og ro samt masser af harmoni.
Giver ro i sjælen
Det giver ham eller hende, der bærer det, en dejlig ro i sjælen og skal ifølge smykkefirmaet symbolisere den højest mulige oplysning og give dig hjælp til at 'lede efter dig selv'.
Hvorvidt der er tale om et armbånd, kong Frederik selv har købt, eller om det er en gave, er uvist.