Alexandra på vild vandring
Grevinden har travet af sted på en berømt rute
Grevinde Alexandra ser frem til at fejre sin ældste søn, grev Nikolai, der fylder 25 år.
Det skriver Billed-Bladet.
Det kommer til at ske i dag, efter at hun netop har begået en stor fysisk og mental kraftpræstation.
Familiens ånd
Hun har netop afsluttet en vandring på Caminoen, og er nu klar til at markere dagen i familiens ånd.
220 kilometer på ti dage
- Jeg kom hjem tidligere på måneden. Jeg gik Caminoen 220 kilometer på 10 dage med en barndomsveninde. Og jeg glæder mig rigtig meget til at fejre Nikolai i dag i familiens ånd. lyder det fra grevinde Alexandra.
Berømt pilgrimsrute i Spanien
Caminoen er en berømt pilgrimsrute i Spanien, der ender ved apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela.
Under forårets march med Parkinsonforeningen i København løftede hun sløret for planerne overfor Kendte.dk.
Eventyret har været en del af en begivenhedsrig sommer for grevinden.