Afslører bagsiden af medaljen
Årets Royal Run-trofæ vist frem på sociale medier
- Årets medalje er klar.
Sådan lyder det fra arrangørerne af kong Frederiks store motionsløb, Royal Run, i et opslag på Instagram onsdag.
- Medaljen er designet med en matteret plade af genanvendt akryl, hvor den flotte, blå kongekrone står ud og pryder i midten, står der videre i opslaget, som også indeholder et foto af trofæet.
Bagsiden af medaljen
Og så bliver bagsiden af medaljen også afsløret. Altså på den positive måde.
- På bagsiden er tilføjet endnu et lille minde, der giver en highfive til alle, der har gennemført og opnået en personlig sejr, skriver arrangørerne.
Udsolgt overalt
Royal Run løber i år af stablen den 20. maj og med start i de fem byer Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København.
Og arrangørerne kan overalt melde totalt udsolgt.
Se opslaget med medaljen her under.