Virksomheden Daurehøj Erhversbyg har indgivet en konkursbegæring ved retten i Holbæk, og de 90 ansatte er sendt hjem.

Daurehøj Erhversbyg havde ellers vundet hovedentreprisen på Orienten i København, der er et stort boligkompleks i Nordhavnen, skriver BT i dag.

Entreprisen havde en værdi på 174 millioner kroner, og selvom virksomheden også har andre store opgaver, har man altså indsendt en konkursbegæring.

Det oplyser den ene af kuratorerne, advokat Anders Hoffmann fra Skau Reipurth & Partnere.

– Driften er indstillet, og medarbejderne er sendt hjem, mens vi forsøger at redde flest mulige dele af virksomheden og i den forbindelse flest mulige arbejdspladser, siger den ene af kuratorerne, advokat Anders Hoffmann fra Skau Reipurth & Partnere til BT.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden