Kultur

Dansk skuespillerinde: Kønsrollerne eksisterer stadig

Der er ikke nogen rigtig måde at være frigjort på - så længe man er det, lyder det fra Rosalinde Mynster, der kan ses i DR-dramaet "Carmen Curlers".

– Hvad kan kvinder bruge tiden på, når de ikke længere behøver sidde timevis i frisørstolen for at få bobbet håret takket være opfindelsen af den elektriske papillot, der kan forme de blødeste krøller på bare få minutter?

– Støvsugning! Opvask! Madlavning!, lyder svarene begejstret i en scene i det nye DR-drama “Carmen Curlers”.

Serien udspiller sig i 60’erne og har Rosalinde Mynster på rollelisten som hustruen til udvikleren af papillotten, Axel Byvang, der spilles af Morten Hee Andersen. Hun er lige så entreprenant som sin mand. Men det huer ham ikke.

– Hvis jeg befandt mig i sådan et forhold, hvor det var forventet, at jeg bare skulle være derhjemme, ville jeg splitte det hele ad og være rasende, lyder det fra Rosalinde Mynster.

– Min generation af kvinder er vokset op med, at vi skal ud at realisere os selv.

Det har den autodidakte skuespillerinde selv gjort.

Som datter af to skuespillere, Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, afprøvede hun en masse forskellige ting som en del af sin selvrealisering, indtil hun til sidst fandt sin egen vej ind i skuespillet.

Det er essensen af hendes pointe. Man skal finde sin egen vej og ikke være underlagt forventninger og dogmer, som Tove, hun spiller i “Carmen Curlers”, er.

– Hvis man gerne vil være husmor, er der intet galt i det. Der er ikke nogen rigtig måde at være frigjort på – så længe man er det. Det handler om at drage omsorg for sig selv og hinandens forskelligartede virkeligheder, når det kommer til kvindefrigørelse, siger Rosalinde Mynster og fortsætter:

– Alle skal leve deres egen sandhed. Har man en partner, er det lige så vigtigt at finde en, som har lyst til at udleve den med en, siger Rosalinde Mynster, der privat er gift med musikeren Jakob Emil Lamdahl Pedersen.

Hun føler sig frigjort til at udleve det, der er hendes sandhed.

Det skyldes, at hun er opvokset i et miljø, der har givet hende overskud til at udleve sine drømme.

Det har hun nærmest i ordets bogstavelige forstand fået ind med modermælken.

– Det er i høj grad, fordi jeg har kigget på min egen mor, og den måde min far og min mor har været i et ægteskab på, hvor de har været enormt lige omkring alt, husligt og økonomisk.

– Begge parter skulle ud at realisere sig selv og have tid til en karriere, og så måtte de få det til at fungere. Det er klart det, der er mit eksempel, siger Rosalinde Mynster.

Mens hun har portrætteret alskens karakterer i kunstens verden – fra stuepigen Fie i “Badehotellet” til bohemen Irina i “Hvor kragerne vender” – er det ikke al kunst, der har været lige så favnende.

Rosalinde Mynster nævner kultserien “Friends” om de seks venner Ross, Rachel, Monica, Joey, Chandler og Phoebe.

– Den er ekstrem stereotyp i sine kønsroller og enormt homofobisk. Mændene objektiviserer kvinderne, og kvinderne er nogle, der bare godt kan lide sko, tøj og at gøre rent.

– Vi er blevet fodret med “Friends” og syntes, det var rigtigt sjovt, da vi var yngre. Og det er altså ikke så lang tid siden. Allerede siden dengang er der kommet mere bevidsthed, omkring hvordan vi portrætterer kønsroller. Men den meget binære retorik eksisterer stadig høj grad i mange dele af vores samfund, og vi må blive ved med at udfordre den, mener Rosalinde Mynster.

Man vågner lidt efter lidt, fortæller hun.

Jo mere debat der kommer, jo mere bevidst bliver man – heldigvis.

– Det, der også kan være problemet nogle gange med vores ide om kvindefrigørelse, er, at vi kan komme til at påtage os nogle maskuline mønstre, som faktisk bare putter flere idealer over på kvinden, siger hun.

– Vi skal være perfekte mødre og se perfekte ud, og så skal vi også have en perfekt karriere. Tanken omkring ligestilling har måske været, at kvinder skal op på mændenes niveau. Men jeg tror også, det handler om at gøre op med konkurrencesamfundet generelt. At stoppe med at steppe op og turde steppe ned, gøre plads til alle køn og til nogle andre værdier og succeskriterier.

Som skuespillerinde er det en øjenåbner at have portrætteret en lang række forskellige mennesker.

– Jeg tror altid, at man som kunstner forsøger at drage omsorg for forskellige sider af tingene. Det er et privilegie både at være vokset op i, men også at arbejde med de spørgsmål nu.

– Som kunstner prøver vi at bryde kasserne op, og det er forhåbentlig det, folk kan få ud af at opleve kunst.

Det gælder også i “Carmen Curlers”, som skildrer, hvordan en lille forfængelig opfindelse fik stor indflydelse på kvindernes frigørelse.

– Hvor er det sindssygt at bruge så lang tid på at komme ud ad døren, fordi de skulle se så perfekte ud. Hvor er jeg taknemlig for, at nogle ændrede det ideal, så jeg kan gå ud med klasket vådt hår og joggingbukser.

– Vi står på skuldrene af kvinder, som har kæmpet for vores rettigheder og derfor er det et ansvar at kæmpe videre. Ikke kun for os selv. Men også for kvinder, som har det på andre måder forskellige steder i verden.

“Carmen Curlers” får premiere på DR1 søndag 2. oktober, men kan allerede nu ses på DRTV.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker