Kultur

Dansk kendis skal være far

Musikeren Morten Filipsen og hustruen Chilie Simone Hviid Orloff bliver senere på året forældre for første gang.

Som teenager smeltede han unge hjerter i børnenes melodigrandprix, MGP, med kærlighedshymnen “Du er ikke som de andre pi’r”, og som voksen har han sunget sig til en plads i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret “Happy Go Lucky”.

Men snart kaster musikeren Morten Fillipsen sig ud i vuggeviser og godnatsange.

Han skal nemlig være far for første gang. Det afslører han på Instagram, hvor han har delt et scanningsbillede af den lille ny.

– Dette er mit barn. Jeg skal være far! For første gang nogensinde!, jubler Morten Fillipsen i opslaget.

Den 36-årige sanger danner par med 32-årige Chilie Simone Hviid Orloff, der er tv- og medietilrettelægger hos udviklingsorganisationen Sos Børnebyerne.

Parret blev gift i sommeren 2022 under åben himmel i Sverige.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker