En 51-årig mand fra Rungsted har fået et forbud mod at komme på restauranten Asia House i Helsingør de kommende to år, og årsagen skal findes i en dårlig parkering.

En 51-årig mand har fået en bøde på 3.000 kroner, og samtidig er han nægtet adgang til restaurant Asia House på Axeltorv i Helsingør de kommende to år, skriver sn.dk i dag.

Det var faktisk en dårlig parkering, der udløste hele balladen og forbudet til manden, der kommer fra Rungsted

Et par andre gæster på Asia House brød sig nemlig ikke mandens parkering ved Asia House, og det endte med et håndgemæng.

De betegnede parkering som rådden og klappede ironisk af den 51-årige mand, og det gik altså gemytterne i kog.

Alle tre har nu fået en bøde på 3.000 kroner, og de har alle fået et forbud mod at komme på Asia House de kommende to år.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden