En 86-årig kvinde mistede tirsdag eftermiddag livet i en trafikulykke i Tønder, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ulykken fandt sted i krydset mellem Nordre Industrivej og Hydrovej i det nordlige Tønder, hvor kvinden blev kørt ned af en lastbil.

Chaufføren i lastbilen overså cyklisten, da han skulle dreje til højre, og han blev først efterfølgende standset i nærheden af politiet.

Han havde ikke opdaget, at han havde kørt en person ned.

Kvindens liv stod ikke til at redde, og de pårørende er underrettet. Kvinden var fra Tønder.

Chaufføren, der kommer fra Tinglev, har modtaget krisehjælp efter ulykken.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden