Mange passagerer har rejst på kryds og tværs af Danmark med busselskabet sortbillet.dk, men nu er det slut.

Det oplyser sortbillet.dk i dag selskabets hjemmeside. Her bliver brugere mødt med følgende besked:

– Vi har stoppet vores ruter med udgangen af 2018. Fremover er der ingen billetter til salg.

Sortbillet.dk kørte mellem en række byer i Danmark, herunder Aabenraa, Kolding, Skanderborg, Aarhus og København, men det er altså slut nu.

På selskabets Facebook-side har man slået følgende besked op til kunderne:

Kære alle rejsende!

Først og fremmest vil vi gerne ønske jer et rigtig godt nytår og takke jer alle sammen for de mange kilometer, vi har tilbragt sammen på vejene. Det har været en kæmpe fornøjelse.

Fremover vil Pendulfart stå for salg og support. Giv Pendulfart et ”like” på www.facebook.com/pendulfart/ for deres nye tiltag med gratis rejse fra Jylland til Købehavn hver torsdag. Hyggeligere og billigere bliver det ikke.

Tjek selv alle afgange ud her: 
www.pendulfart.dk

Alle chauffører glæder sig til at køre Jer en masse kilometer til nye og spændende byer i 2019 og kundeservice glæder sig til at hjælpe Jer godt på vej.

Rigtig godt nytår

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden