Bilister med BroBizz og nummerpladebetalingen PayByPlate kan se frem til uændret pris på Storebælt næste år, mens andre må betale lidt mere.

Det er Storebæltsforbindelsen der oplyser, at prisen for at passere Storebælt med kontant betaling eller kort, stiger med fem kroner pr. tur over bæltet fra den 1. januar 2019.

Prisen sættes nemlig op fra 240 kroner til 245 kroner, men den stigning undgår man ved en automatisk betaling.

Derfor kan bilister med enten BroBizz eller PayByPlate se frem til at spare mindst en halvtredser pr. tur over Storebælt.

Priserne i 2019 afspejler aftalen om prisnedsættelsen fra 1. januar 2018, hvor det blev 15 procent billigere at passere Storebæltsbroen i personbil, lastbil og bus.

Her blev det samtidig besluttet kun at give den lave pris til bilister, der betaler med BroBizz eller nummerplade, for at sikre en fortsat effektiv trafikafvikling og undgå kø i betalingsanlægget.

Andelen af trafikanter, der benytter automatisk betaling udgør i dag 75 procent, og mere end 150.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade.

Det kommende år opgraderes Storebælts betalingsanlæg i øvrigt med nye express-baner til automatisk betaling, og farten sættes op til 50 km/t.

Herunder kan du se hvad det koster at køre over Storebælt.

Pris med automatisk betaling

KøretøjstypePris 2018Pris 2019
Personbil under 6 m193,80193,80
Personbil med anhænger294,74294,74
Storebælt Pendler2.5602.560
Lastbil under 10 m610610
Lastbil 10 til 20 m965965
Lastbil over 20 m og under 60 t1.4501.450
Bus under 10 m610610
Bus over 10 m965965

Priser for kort- og kontantkunder

KøretøjstypePris 2018Pris 2019
Personbil under 6 m240245
Personbil med anhænger365370

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden