Kan man få byttet gavekort i Fætter BR eller Toys ‘r’ Us? Ja, det kan du faktisk godt, selvom den første melding fra Top-Toys ellers var et nej.

Mange kunder i Fætter BR og Toys ‘r’ Us fik i første omgang en lang næse, da de ville bytte gavekort i legetøjsbutikkerne til kontanter.

Det skete efter beskeden om, at Top-Toys er gået konkurs.

Men nu er der kommet en ny melding fra Top-Toys, som siger du alligevel godt kan få byttet gavekortet til penge.

I hvert fald hvis du har købt gavekortet efter den 30. november, hvor selskabet var igennem en rekonstruktion.

Det betyder, at gavekort til Fætter BR og Toys ‘r’ Us i december kan byttes til rede penge.

Her skal du sende en kopi af gavekortet samt kvittering for købet med en dato på til denne mail: toptoy@gorrissenfederspiel.com.

Du skal angive dit navn og bankkonto, hvorefter kurator vil sørge for udbetaling.

Og du kan altså ikke få byttet gavekort til penge i butikkerne.

Har du købt gavekort til Fætter BR og Toys ‘r’ Us før den 30. november, kan du stadig sende kravet til ovenstående mailadresse.

Men her skal du nok ikke forvente at få så meget af beløbet, men det er klogt at rejse et krav.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden