Kriminal
Politi og redningsmandskab arbejder på Kanalvej på Norddjurs, hvor der har været et frontalt sammenstød.
Bilist er kvæstet efter frontalt sammenstød på Norddjurs
Politi og redningsmandskab arbejder på Kanalvej på Norddjurs, hvor der har været et frontalt sammenstød.
To biler stødte tidligt fredag morgen frontalt sammen på Kanalvej mellem Gannerup og Finnerup på Norddjurs.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Politi og redningsmandskab arbejder fredag morgen på stedet.
Førerne af de to biler blev fastklemt ved uheldet, men er hjulpet fri og kørt til undersøgelser på skadestuen. Det oplyser politiet klokken 9.
Den ene er kvæstet, men er uden for livsfare, mens den anden tilsyneladende er sluppet fra sammenstødet uden at være kommet til skade.
På grund af ulykken er vejen helt spærret, og politiet opfordrer derfor til, at man finder alternative ruter.
Vejen ventes genåbnet klokken 9.30 eller 10, når oprydningen og undersøgelserne på stedet er afsluttet.
/ritzau/