Udenrigsministeriet bekræfter, at Rusland udviser fire danske diplomater fra ambassaden i Moskva.
Det russiske nyhedsbureau Tass beretter torsdag formiddag om syv.
– Jeg kan bekræfte, at Rusland blandt andet har besluttet at udvise fire danske diplomater fra vores ambassade i Moskva.
– Det er en helt uberettiget og dybt problematisk beslutning, som sætter to streger under, at Rusland ikke længere ønsker reel dialog og diplomati, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig kommentar.
Danmark har tidligere udvist 15 russiske diplomater fra Danmark grundet “spionage”.
/ritzau/