Kriminal

Alvorlig ulykke med fodgænger i København

Personbil påkørte 49-årig fodgænger på Borups Allé, oplyser politiet.

En 49-årig mand er kommet svært til skade, efter at han blev ramt af en bil i København kort før midnat mellem fredag og lørdag.

Ulykken med fodgængeren skete på Borups Allé, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Føreren af bilen var ikke påvirket af hverken narkotika eller alkohol, og der er ikke tegn på, at kørslen var hasarderet.

Påkørslen skete nær krydset Borups Allé og Mågevej.

Hos politiet oplyser vagtchefen, at de præcise omstændigheder endnu ikke er endelig fastlagt. En af politiets teorier er, at fodgængeren kan have overset et rødt lys.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker