Har du købt en and i supermarkedet op til jul skal du måske lige læse med her. For et stort parti andebryststeg trækkes nu tilbage, fordi ænderne lugter dårligt.

Det er Geia Food A/S, der tilbagekalder et parti fersk frilands andebryststeg.

Der er nemlig konstateret afvigende eller dårlig lugt i enkelte af andebryststegene, dog fra flere produktionsdage.

Afvigende eller dårlig lugt gør, at varen ikke er egnet til at blive spist.

Du kan se hele meddelelsen her, og se om det er disse ænder du har købt.

Opdateret 23/12/2018 med information om yderligere produkter og distribution

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 23. december 2018Ændret 23. december 2018

Hvilken fødevare:
Fersk Frilands Oscar andebryststeg 1500 g (se billede)
Produktionsdatoer: 12/12-18, 13/12-18, 14/12-18 og 15/12-18
Sidste anvendelsesdato: alle datoer 
Stregkode på produktet: 5701012125396

Varen er solgt i: 
Bilka og føtex butikker over hele landet.
  

Fersk Frilands andebryststeg 1500 g (se billede)
Produktionsdatoer: 12/12-18, 13/12-18, 14/12-18 og 15/12-18
Sidste anvendelsesdato: alle datoer
Stregkode på produktet: 5706911008511 

Varen er solgt i: 
Netto butikker over hele landet.

Fersk Frilands Grønnemark andebryststeg 1400 g (se billede)
Produktionsdatoer: 13/12-18 og 15/12-18
Sidste anvendelsesdato: alle datoer
Stregkode på produktet: 5706911014833

Varen er solgt i: 
Kvickly, Super Brugsen, Brugsen, Dagli Brugsen, Irma og Coop.dk.

Virksomhed, der kalder tilbage:
Geia Food A/S
 
Årsag:
Der er konstateret dårlig lugt i enkelte pakker. Afvigende eller dårlig lugt gør, at varen ikke er egnet til at blive spist af mennesker.

Risiko:
Afvigende lugt gør, at varen ikke er egnet til at blive spist af mennesker. 

Råd til forbrugerne:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden