På Facebook florerer lige nu en konkurrence, hvor du kan vinde billetter til Legoland, men der er tale om ren svindel, som man skal holde sig fra.

Desværre er mange danske brugere på Facebook allerede hoppet på en ny konkurrence, hvor der lokkes med fem billetter til Legoland.

Men lad det være sagt med det samme: Der er tale om pure svindel.

Alligevel er konkurrencen allerede spredt meget, men du skal altså ikke deltage i den.

Sikkerhedsfirmaet CSIS har analyseret den virale Facebook kampagne, hvor godtroende Facebook brugere skal dele og synes godt om en falsk LEGO hjemmeside mod at vinde 5 billetter til Legoland.

– Dem modtager man naturligvis aldrig. Derimod eksponeres man for udsigten til at ferie i New York, Tokyo eller Maldivanerne, men man skal lige opgive en sværm af oplysninger og give afkald på alle forbehold mod at blive spammet tilbage til stenalderen, inden man kommer så langt. Når man har accepteret alle forbehold tilbydes man – i vores test – et lån hos “Nordisk Lån”. Så vidt vi kan vurdere er hjemmesiden “nordisklaan.dk” en mellemmand der formentlig formidler quicklån, lyder det fra CSIS.

Så lad være.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden