I Aalborg arbejder man nu på at få lavet en meget stor rutchebane, der skal gå hele vejen fra Aalborgtårnet til Kunstens skulpturpark.

Hvis du er vild med en ordentlig rutchebane, skal du måske snart tage turen til Aalborg, for her arbejder man nemlig på at få en ret stor en af slagsen.

Der er tale om en rutchebane, der skal gå hele vejen fra Aalborgtårnet og videre ned til skulpturparken ved Kunsten, der er Aalborgs museum for moderne kunst.

Kunsteren bag er Carsten Höller fra Tyskland, og man håber med rutchebanen at kunne lokke folk til museet, som ellers normalt ikke kommer der.

Der skal nu først indhentes de nødvendige tilladelser, og der skal også skaffes et millionbeløb til projektet, skriver P4 Nordjylland.

Aalborg kommune ser postivt på den enorme rutchebane, og det er da en god start.

Der er ingen oplysninger om hvornår rutchebanen skal stå færdig.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden