Tog brager ind i lastbil: 10 alvorligt kvæstet

10 andre blev lettere kvæstet ved ulykken.

Offentliggjort Sidst opdateret

10 personer er hårdt kvæstet efter et sammenstød mellem et tog og en lastbil. Heraf en livsfarligt.

10 andre er lettere kvæstet.

Ulykken skete tidligt onsdag i Alt Duvenstadt, Rendsborg-Egernførde amt. Her holdt lastbilen stille i en jernbaneoverskæring, skriver flere medier.

Omkring 100 redningsfolk i ambulancer og helikoptere dukkede op på ulykkesstedet.

Det skriver Flensborg Avis.

Ifølge avisen har ulykken bevirket, at togtrafikken ikke kører efter planerne. Også en køreledning blev revet ned ved ulykken.

Strækningen mellem Rendsborg og Slesvig er spærret, og det påvirker forbindelserne mellem Kiel-Husum og Flensborg-Neumünster-Hamborg. Det skriver NDR.

Powered by Labrador CMS