Stjernespækket komedie er frontløber ved stor filmpris

Intruktøren Wes Andersons komedie The Grand Budapest Hotel er nomineret til 11 Bafta-priser. Foto: JOHANNES EISELE/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Komedien “The Grand Budapest Hotel” er nomineret til hele 11 priser ved den engelske Bafta Awards.

Wes Anderson-komedien “The Grand Budapest Hotel” må betegnes som storfavorit forud for uddelingen af den store engelske filmpris Bafta Awards.

Fredag er det blevet offentliggjort, at den stjernespækkede film er nomineret til hele 11 af de prestigefyldte statuetter.

Den amerikanske komedies rolleliste tæller stjerner som Ralph Fiennes, Adrien Brody, Willem Defoe, Edward Norton, Jeff Goldblum og Bill Murray.

Bafta-prisen er normalt en god ledetråd for, hvilke film der også bliver nomineret til den mindst ligeså prestigefyldte Oscar-statuette.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS