Shaka Loveless angrebet af mand inden koncert

Shaka Loveless. Foto: Elo Christoffersen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der var i aftes håndgemæng mellem sangeren Shaka Loveless og en mand, der ikke hørte til i backstage-området.

Det lykkedes i aftes en mand at komme ind i backstage-området til Smukfest og det endte i håndgemæng med sangeren Shaka Loveless. Det skete kort før han skulle give koncert på Bøgescenen, skriver mx.dk.

– Det endte i håndgemæng, hvor vores vagt måtte gå imellem dem. Han mente at Shaka Loveless havde stjålet hans tekster, og var derfor meget vred. Det var meget uheldigt, for det var lige inden Shaka Loveless skulle optræde, siger formanden, der endnu ikke har oplysninger om, præcis hvad der skete med sangeren, siger formand for Smukfest, Claus Visbye, til mx.dk.

Nu undersøges episoden. Det viser sig i øvrigt, at personen har et forbud mod at nærme sig Medina.

mx.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi og Shaka Loveless’ manager.

Powered by Labrador CMS