Så er vinderen af Melodi Grand Prix 2018 fundet
Rasmussen vandt med nummeret "Higher Ground"
Vinderen af melodi grand prix 2018 er fundet.
Når Eurovision i år finder sted, er det Rasmussen, der skal på scenen for Danmark med nummeret “Higher Ground” og prøve at sikre de rød-hvide farver en god placering.
Lørdag aften vandt han nemlig det danske melodigrandprix, og er dermed sikret en billet til det internationale show.
Rasmussen, der lyder det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen, var på forhånd spået en god chance af bookmakerne.
– Jeg vil gøre mit allerbedste, men mon ikke det nok skal gå, sagde han fra scenen, da sejren var afgjort.
I år var de 10 sange udvalgt af en såkaldt bidragsproducer fra DR. Men det var op til tv-seere og en jury bestående af fem melodigrandprixfans at bedømme, hvilke tre kunstnere, der i første omgang skulle gå videre til en finale.
Her var det den kun 17-årige Anna Ritsmar, Rasmussen og den svenskfødte Albin Fredy, der vandt seernes gunst.
Dernæst stemte seerne og juryen igen mellem de tre sange, og her var det altså Rasmussen, der løb med sejren.
Showet, der havde Johannes Nymark og Annette Heick som værter, blev afholdt i Gigantium i Aalborg.
Ved grandprixet optrådte den tidligere Eurovision-vinder Conchita også med sit hit “Rise Like a Phoenix”, som hun vandt med tilbage i 2014.
Trofæet blev overrakt af Anja Nissen, der repræsenterede Danmark ved sidste års Eurovision i Kijev i Ukraine med nummeret “Where I Am”.
Eurovision Song Contest afholdes i år i Lissabon i Portugal. Landet sikrede sig sidste år sejren, da sangeren Salvador Sobral vandt med nummeret “Amar Pelos Doi”.
Finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix finder sted lørdag den 12. maj. I ugen op til afholdes traditionen tro to semifinaler, og her skal Danmark dyste om en af de eftertragtede finalepladser.
Værd at vide om Melodi Grand Prix
Her er et overblik over, hvad der er værd at vide om den danske deltagelse i Eurovision:
* Indtil 2004 var alle sange ved Dansk Melodi Grand Prix på dansk, men så valgte DR at ændre reglerne.
* Der blev ikke afholdt melodigrandprix i Danmark i 1994, 1998 og 2003, fordi Danmark havde fået en for dårlig placering i Det Internationale Melodi Grand Prix året før.
* Danmark har vundet Det Internationale Melodi Grand Prix tre gange:
I 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”.
I 2000 med Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud”.
I 2013 med Emmelie de Forests “Only teardrops”.
* Eurovision Song Contest blev i 1964 afholdt i Tivolis Koncertsal med DR’s speakerpige Lotte Wæver ved roret.
* Det Internationale Melodi Grand Prix blev i 2001 afholdt i Parken i København.
* B & W-hallerne på Refshaleøen i København dannede i 2014 rammen om Eurovision Song Contest.
* Eurovision afholdes i år i Lissabon i Portugal. Sangeren Rasmussen skal repræsentere Danmark med sangen “Higher Ground”.
Kilder: Den Store Danske, DR, Koda.
De 10 seneste vindere af Melodi Grand Prix

Sidste år måtte Anja Nissen nøjes med en 20.-plads i Eurovision-finalen, og i årene før det lykkedes det hverken for Lighthouse X eller Anti Social Media at sikre sig en plads videre fra semifinalerne.