Så er loppesæsonen her: Undgå fælderne

Loppemarkederne frister danskere på jagt efter unikke loppefund. Men man skal både passe på kopifælder og lære at prutte om prisen.

Påsken markerer startskuddet på forårets loppe- og kræmmermarkeder landet over.

Antallet af markeder landet over stiger år for år. Torben Kahr, der står bag hjemmesiden markedskalenderen.dk, vurderer, at der lige nu er mere end 2000 markeder i kalenderen – og der tikker hele tiden flere ind.

– Vi får selv de helt små garagesalg ind på hjemmesiden. Siden har over ni millioner sidevisninger om året, så den har virkelig grebet om sig, siger han.

Ifølge Torben Kahr topper markedssæsonen i maj. Men året rundt kan genbrugslystne danskere lede efter skatte i ro og mag hjemme fra sofaen – for eksempel på habengut.biz, hvor Tine Karskov sælger ud af de godter, hun selv samler ind på markeder.

Tine Karskov har siden barnsben været vild med genbrug og loppemarkeder, men hun har i de seneste år oplevet et skifte blandt de danskere, hun møder på markederne.

– Folk i dag er meget mere mærkeorienterede end tidligere. Vi er blevet en designnation, der straks vender bunden i vejret på en lampe, for at se, om den er det rigtige mærke i stedet for at kigge på, om den er pæn, siger Tine Karskov til Newspaq.

Men chancen for at gøre et kup med en designerlampe eller finde en billig retro-stol er stort set forsvundet.

– Kræmmerne i dag ved godt, hvad deres ting er værd. Mange unge mennesker tror, at de kan få alting til en tyver, men den tid, hvor du gjorde sådan et kup, er altså forbi, vurderer Tine Karskov.

Samtidig oplever Torben Kahr, at nye kræfter på markederne øger risikoen for at komme hjem med en forfalskning.

– Man skal efterhånden være meget på vagt, når man køber ting som antikke. Det kræver lidt sund fornuft at sige “Hvis de har 10 af den samme antikke vase stående, så er den måske ikke helt så antik”, siger Kahr.

Tine Karskov påpeger, at man ikke skal stole på hvad som helst på et marked. Køber man mærkevarer, skal man kende mærket og kunne undersøge, om eksempelvis en taske er ægte eller falsk.

– Når man kommer op i et vist prisleje, skal man være ekstra skeptisk. Det kan være helt små detaljer, der afslører om en mærkevarebluse eller en fornem Mulberry-taske er ægte eller falsk, og det er ikke alle sælgere, der er ærlige, minder hun om.

Chancen for at blive snydt af en forfalskning er mindre, når man handler med private kræmmere, vurderer Torben Kahr. Moralen skrider i højere grad, når butikker eller boder begynder at købe partier hjem med henblik på videresalg.

Fakta:

Det skal du vogte dig for på markedet:

– Hvis du er nybegynder, så start måske med at kigge efter tøj. Det er nemt at gennemskue, hvad en bluse fra et kendt mærke er værd, hvor møbler i højere grad kan snyde.

– Vær skeptisk, når du køber dyre varer. Slå op på nettet, hvordan man spotter en forfalskning.

– Stol ikke på sælgerne. Undersøg det, du vil købe, grundigt for fejl og mangler.

– Brug din sunde fornuft. 20 ens antikke lysestager bør få alarmklokkerne til at ringe.

– Hvis du vil prutte om prisen, så handl med de private kræmmere. De er vant til det og går oftere med på den. Butikker på markeder prutter ikke.

– Virk ikke for interesseret første gang, du ser et attraktiv loppefund. En lysestage som koster 200 kroner første gang, du går forbi, koster måske kun 100 kroner tredje gang, du passerer.

Kilder: Tine Karskov, Torben Kahr.

Newspaq