S og DF: Politiet skal kunne lagre data om bilister længe

Reglerne for, hvor længe politiet kan gemme nummerpladeoplysninger, er urimelige, mener Dansk Folkeparti.

Ifølge DF’s retsordfører bør justitsministeren mangedoble begrænsningen for, hvor længe politiet kan lagre de oplysninger, som stationære nummerpladeskannere registrerer. Foto: Claus Fisker /arkiv/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der bør ikke være noget galt i, at politiet gemmer oplysninger fra nummerpladeskannere i mere end 24 timer. Hvis reglerne ikke tillader det i dag, så skal de laves om.

Sådan lyder det fra retsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tirsdag, hvor Information skriver, at politiets lagring af data fra nummerpladeskannerne kan være i strid med persondataloven.

Ifølge avisen har politiet tolket en undtagelse til reglerne på en måde, så alle oplysninger lagres i 30 dage. Det på trods af, at Datatilsynet tidligere har slået fast, at det kun vil kunne ske under visse omstændigheder.

– Det er klart, at man skal overholde de regler, der er. Men jeg må også sige, at reglerne for, hvor længe man kan opbevare oplysningerne, er fuldstændig urimelige, som de er i dag, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Han mener, at politiet bør kunne opbevare oplysningerne i meget længere tid end 30 dage.

– Min opfordring til justitsministeren er, at vi mangedobler begrænsningen for, hvor længe politiet kan opbevare oplysningerne. De kan nemlig være meget værdifulde i sager om grov kriminalitet, siger han.

Socialdemokratiet pipper med

Selv vil retsordføreren ikke have noget problem med, at oplysninger om hans færden rundt i landet bliver gemt, hvis det til gengæld betyder, at politiet har bedre muligheder for at finde frem til kriminelle gerningsmænd.

Hos Socialdemokratiet siger retsordfører Trine Bramsen ligeledes, at det er afgørende, at politiet har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe kriminalitet.

– Vi skal huske på, at det ikke er lovlydige hr. og fru Danmark, som politiet bruger de her oplysninger til at hold øje med. Det er hårdkogte kriminelle, som begår gentagne tilfælde af kriminalitet og social dumping, siger hun.

Også hun hælder til, at reglerne ændres, så politiet har ret til at lagre oplysningerne i længere tid.

– Jeg forstår til fulde, at politiet ønsker at gøre brug af det her redskab. For vi har kriminelle, som der kan være behov for at finde frem til, også efter 24 timer. Så hvis der er behov for at justere lovgivningen, så må vi gøre det, siger hun.

Brugen af scannere kan udvides

Søndag fortalte Newsbreak.dk, at Jyllands-Posten kunne afsløre, at Justitsministeriet barsler med at give politiets udvidede beføjelser, når det kommer til at bruge de omdiskuterede scannere.

I fremtiden kan politiet få mulighed for at bruge værktøjet til at tjekke, om danske og udenlandske lastbilchauffører kører efter reglerne.

“Ifølge den nye bekendtgørelse skal politiet bl.a. kunne bruge scanningerne aktivt i kampen mod social dumping – herunder om chauffører overholder køre- og hviletidsreglerne. Politiet vil også kunne bruge scanningerne til at forhindre såkaldt cabotagekørsel, altså når udenlandske lastbiler kører med gods internt i Danmark, hvilket ellers kun er tilladt for de danske vognmandsfirmaer, hvis virksomheden har et kontor i udlandet,” skrev Jyllands-Posten.

Formand for It-politisk forening, Jesper Lund, udviste i den forbindelse bekymring for, om de udvidede beføjelser ville blive første skridt af mange, der til sidst ender i en klassisk glidebane.

ANPG - Automatisk NummerPladeGenkendelse

Hvad skal politiet bruge ANPG til?

ANPG-systemets primære formål er til brug for bekæmpelse af grænseoverskridende og alvorlig kriminalitet, fx menneskesmugling, men vil derudover også skulle bidrage til at fjerne flere køretøjer fra vejene, som udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Samtidigt kan systemet bruges i efterforskningssager i alt fra terror, indbrudskriminalitet, narkotikasmugling mm. ANPG finansieres af særlige midler afsat i den tidligere flerårsaftale om politiet.

Hvordan fungerer ANPG?

Der er både mobil og stationær ANPG. Det fungerer ved, at kameraer, som enten er monteret på en patruljevogn, på en trefod eller på master ved vejene, filmer de forbikørende køretøjer.

Bagved ligger der et system, som ud fra en logik kan genkende en nummerplade. Systemet gemmer et billede af køretøjet og nummerpladen, så aflæsningen efterfølgende kan verificeres.

Bogstaver og tal i nummerpladen bliver automatisk omsat til tekst og slået op i en database, og hvis køretøjet er kendt i de tilkoblede systemer, kommer der en besked op på skærmen.

Der er altså ikke tale om, at politifolk sidder og følge med i, hvad borgerne foretager sig. Det er et automatisk system, der reagerer, hvis det genkender en nummerplade, som politiet af den ene eller anden grund har registreret i en sag.

Hvis en patruljevogn udstyret med ANPG får et hit, kan medarbejderne reagere på det med det samme. Hvis et af de stationære kameraer får et hit, vil der blive givet besked til politikredsen, der så kan reagere på oplysningerne.

Hvilke databaser trækker ANPG-systemet informationerne fra?

Nummerpladelæserne holder de læste nummerplader op mod de databaser, der indeholder oplysninger om nummerplader, der:

•skal inddrages på grund af manglende syn,

•skal inddrages på grund af manglende forsikring,

•er tilknyttet køretøjer, der er afmeldt eller i øvrigt ikke må anvendes på færdselslovens område,

•er efterlyst, tabt eller anvendes uberettiget,

•er tilknyttet efterlyste køretøjer,

•er tilknyttet personer, hos hvem førerretten er inddraget eller frakendt ubetinget,

•formodes at være forfalskede eller falske,

•er tilknyttet brugsstjålne køretøjer,

•er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst en år og seks måneder,

•er indlagt i Schengeninformationssystemet med henblik på diskret eller målrettet kontrol,

•er indlagt i Schengeninformationssystemet med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismiddel i en straffesag,

•er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitetskravet for registrering i Schengeninformationssystemet med henblik på diskret overvågning og er tilknyttet personer, der er dømt, sigtet eller konkret mistænkt for at være involveret i alvorlig og organiseret kriminalitet inden for de områder, der efter Rigspolitiets bestemmelse er undergivet systematisk politimæssig monitering.

 Hvor længe må politiet opbevare data?

Der er to typer data; no-hits og hits. No-hits er de køretøjer, som der ikke er kendt i systemerne. Dem kan vi, så længe de bliver kontrolleret i forbindelse med en målrettet indsats gemme i op til 30 dage. Det kan eksempelvis være i forbindelse med målrettet indsats mod indbrud i et bestemt område.

Hvis det er data indsamlet i forbindelse med fri patruljekørsel, må data ikke gemmes, men der sker dog en kortvarig lagring på max. 24 timer af tekniske grunde. I helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis terrorangreb, kan rigspolitichefen beslutte, at data må gemmes i mere end 24 timer.

Hits på de køretøjer, som er kendt i systemet, kan vi gemme i henholdsvis tre måneder, et år og to år afhængig af graden af alvor.

(Kilde: Politiet)

– De her nye regler bidrager til, at overvågningen bliver mere og mere indgribende i vores privatliv og bliver brugt på flere og flere områder, sagde han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS