Mr. Sex Bomb giver én koncert i Danmark
Mr. Sex Bomb himself – Tom Jones kommer 6. juni til Danmark og giver koncert.
Sangeren, der kan synge trusserne af kvinderne, Mr. “Sex Bomb” himself – Tom Jones kommer til Danmark og giver koncert den 6. juni. Det sker i Mølleparken i Sønderborg.
Tom Jones er kendt verden over for hits som ”It’s not unusual”, ”Delilah”, ”Green green grass of home” og ”Funny familiar forgotten feelings”, og han er still going strong. Som tiderne har skiftet, er han fulgt han med og har produceret stribevis af nye hits i tidens populære stilarter.
År 2000 tog han atter en tur helt op ad hitlisterne med hittet ”Sex Bomb”, som nok mere end nogen anden titel karakteriserer Tom Jones.
Billetsalget går i gang mandag den 16. marts klokken 10 på både Billetnet og Nembillet. Koncerten i Mølleparken er den eneste, Tom Jones giver her i landet i år.
Du kan gense et par videoer med Tom Jones nedenunder…