Mand smugler 26 kilo kokain i bil med tre små børn
Det lignede en helt almindelig familie biltur, men virkeligheden var en anden.
En mand kørte med sine tre små stedbørn, da han blev anholdt ved den mexicanske grænse. Han var nemlig i gang med at smugle 26 kilo kokain til USA, mens børnene sad på bagsædet.
Den 21-årige mand er amerikansk statsborger og blev fredag anholdt af grænsekontrollen i Salton City i Californien. Det oplyser US Customs and Border Protection i en pressemeddelelse.
Smuglede stoffer med børn på bagsædet
Ved grænsen til Califonien slog en narkohund alarm. Den sorte Tayota, manden kørte i med sine tre små børn, blev derfor sendt til en ekstra inspektion. Her fandt betjentene skjulte rum i køretøjets gulv.
I rummene blev der fundet 24 pakker med kokain, der til sammen næsten vejede 26 kilo og har en værdi på 4,7 millioner kroner. Manden blev anholdt for mistanke om at smugle kokain, og stofferne blev afleveret til US Drug Enforcement Administration.
Med sig i bilen havde manden sine stedbørn, der er 10, syv og seks år gamle. De sociale myndigheder har børnene i deres varetægt.
Betjente ved den pågældende grænsekontrol har beslaglagt mere end 145 kilo kokain siden 1. oktober sidste år.