Ludvigs næse redder mand fra den visse død

I september reddede politihunden Ludvig og hundeføreren Steen en mand fra den visse død.

En ældre mand havde været væk i nogle dage. I hvad der angiveligt var sidste øjeblik, får Ludvig snuset sig frem til ham.

Den historie fortæller politiet på sin Facebook-side.

• Træn din hund som politiet
• Sød med sød på: Se politihvalpen Chuck

“Steen har ikke hverken en bedre næse eller ører end andre betjente, men med hjælp fra sin firbenede kollega Ludvig finder han flere savnede personer end den gængse politibetjent, og kan bide sig fast i de skurke, som prøver at flygte fra lovens lange arm”, starter opslaget.

Betjenten Steen har altid villet være hundefører. Det er han i hundesektionen i Syd- og Sønderjyllands Politi. Han bor i Vejle – men arbejder i Aabenraa. Sammen med Ludvig, som han fik, da hvalpen var otte uger gammel.

Sov sammen – på gulvet

For at knytte bånd til sin nye kollega, slæbte Steen om natten en madras ud på køkkengulvet. Der sov de to så sammen i et stykke tid, indtil de begge havde lært hinanden godt at kende.

Et samarbejde der i september i den grad bar frugt – og den ældre mand blev reddet.

Manden var svært sukkersyg og modtog derfor medicin dagligt. Det var hjemmehjælpen, der kontaktede politiet.

Steens kolleger fandt ud af, at manden havde forladt sin bopæl i sin bil. Den bil havde en hundevogn spottet i en skov natten forinden, da der ofte var en del indbrud i området uden for skoven og bilen var parkeret i skoven.

– Vi regner ikke med at finde ham i live, fordi han er diabetespatient og ikke har taget sin medicin i flere dage. Da vi kommer ud til skoven, afsøger vi området med tre hunde. Skoven bliver nu rigtig tæt og der er ingen naturlige stier ind i dette ufremkommelige område. Min hund markerer pludseligt, og der – i en våd lavning i skoven – ligger han. Vi tror han er død, fortæller Steen.

I vand og mudder

Da de når frem til stedet, der bliver markeret, ser de, at manden ligger på ryggen i tre til fem centimeter vand og mudder. Hans skinneben er helt violette af kulde, da buksebenene er trukket op til knæene. Han ligger parallelt med nogle træstammer, lidt i skjul – og det er nærliggende at tro, at hjælpen er kommet for sent.

Manden løfter pludselig sin ene arm, og Steen og hans kollega bliver klar over, at han er i live.

For den indsats har Steen – og sikkert i lige så høj grad Ludvig – netop fået rigspolitichefens ærespokal.

– Det var en vild oplevelse. Og så er man jo bare lykkelig – vildt lykkelig over det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Og det her havde ikke kunnet lade sig gøre uden en hund, siger den glade hundefører.