Lærerinde anholdt for sex med elev

En 44-årig lærerinde er blevet fængslet for at misbruge en 16-årig elev - mens drengens mor sad i stuen

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 44-årige lærerinde Christine Taylor er blevet fængslet for at misbruge en 16-årig elev.

Hun havde inviteret drengen og hans mor over til sit hjem i et lejligheds-kompleks i Chicago-forstaden Naperville på pizza nytårsdag.

Hun fortalte moderen, at hun og drengen ville gå en tur med hunden – men hun tog drengen med i sit soveværelse og begik overgrebet, lyder det ifølge Daily Mail i anklageskriftet.

Men moderen opdagede og “var vidne til” overgrebet, hvorefter en anden beboer ringede til politiet.

Var ikke elev på hendes skole

Taylor blev fængslet senere på aftenen, og hendes kaution blev sat til 300.000 dollars – cirka 2 millioner danske kroner.

Ifølge Chicago Tribune sagde forsvarsadvokaten:

– Selv om eleven i denne sag ikke var elev på Jefferson Middel School (hvor Taylor var ansat, red.), har miss Taylor, som lærer, en stilling, der indgyder tillid.

Taylor er blevet sendt på administrativ orlov og må ikke opholde sig på nogen af distriktets skoler.

Powered by Labrador CMS