Held i sprøjten

Valgte selv kønnet

Dennis Knudsen er blevet far. For anden gang. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Dennis Knudsen er blevet far. For anden gang. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der bliver fuld fart på hjemme hos kendisfrisøren Dennis Knudsen. Han er nemlig for anden gang blevet far til en lille søn.

Det afslører han med et billede af det nyfødte vidunder på Instagram, hvor han har angivet adressen til Washington Regional Hospital i USA.

– Så er jeg blevet far igen klokken 7.38 dansk tid. Noah er perfekt, og vi har det alle godt, skriver Dennis Knudsen.

Han bekræfter dermed også, at babyen, som kom til verden ved et planlagt kejsersnit, har fået navnet Noah.

Dennis Knudsen har allerede sønnen Lucas på to år, som altså nu er blevet storebror.

– Lucas ser ham lidt senere i dag. Nu er jeg far til to, og det føles vidunderligt, skriver 57-årige Dennis Knudsen.


– Ja, jeg skal være far igen og Lucas storebror til maj, vi glæder os helt vildt, skrev han dengang på Instagram.

Valgte kønnet

Og at der er tale om endnu en dreng, er ikke noget tilfælde. Det har Dennis Knudsen nemlig i begge tilfælde selv valgt i forbindelse med kunstig befrugtning.

Begge drenge er nemlig kommet til ved hjælp af den samme ægdonor, Dennis Knudsens sæd og den samme amerikanske rugemor.

Han har tidligere fortalt til ugebladet Se og Hør, at hvis han ikke selv tog stilling til, hvilket køn børnene skulle have, så ville fertilitetslægen bare gøre det.

Det skyldes, at processen er foregået i amerikansk regi. Det er ikke lovligt at lave kønsselektering i Danmark, medmindre det sker for at forhindre en kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet.

Lang inkubationstid

Dennis Knudsen er dog langtfra kommet sovende til sin babylykke.

Forud for fødslen af Lucas, der snart fylder to år, havde han drømt om at blive far i omkring 20 år. Og han havde også gjort forsøget med seks danske kvinder. Det fortalte han i TV3-programmet “Til middag hos…” ifølge BT.

– Det ene var et lesbisk par, den anden var en veninde, der blev forelsket i mig, den tredje var en veninde, der også ville have hele pakken, og den fjerde ligger på briksen og skal have sæddonation til sine æg og springer fra anden gang, fordi hun har fået en kæreste ti dage inden, sagde han ifølge avisen i programmet.

Inden den lille ny kom til verden, havde Dennis Knudsen også været igennem et mislykket forsøg, hvor rugemoren mistede barnet efter tredje uge. Det har kendisstylisten fortalt til Se og Hør.

Powered by Labrador CMS