Harry Potters amerikanske ‘far’ pludselig død
Den prisbelønnede, amerikanske litteratur-personlighed Richard Robinson er død 84 år gammel
Den prisbelønnede amerikanske litteratur-personlighed Richard Robinson gået bort. Han døde pludseligt lørdag den 5. juni.
Det skriver blandt andet Hollywood Reporter.
Richard Robinson var i en lang årrække øverste chef for forlægger giganten Scholastic Inc., som blandt andet står bag udgivelserne af J.K. Rowling’s ‘Harry Potter’ romaner samt Suzanne Collins’ ‘The Hunger Games’ bogserie i USA.
En visionær personlighed
Dødsfaldet bekræftes også i en erklæring fra Scholastic Inc.
– Vi er dybt berørte af Dick Robinsons pludselige bortgang. Dick var gennem hele sit liv en ægte visionær personlighed i børnebogs verdenen og en kompromisløs forkæmper for børns læsefærdigheder og uddannelse, lyder det blandt andet derfra.
Først lærer så murer
Richard Robinson blev født i Pittsburgh, Pennsylvania, som søn af Maurice R. Robinson, der grundlagde Scholastic. I øvrigt som et skoleblad i 1920.
Han dimitterede fra Harvard College og arbejdede som lærer og såmænd også som murer, inden han startede hos sin far i midten af 1960´erne.
Hædret for sine bidrag
Richard Robinson blev på grund af sit virke i den litterære verden tildelt en ærespris fra National Book Award for sit virke i det litterære samfund og er ved flere lejligheder blevet hyldet af PEN America for sine bedrag til kampen for ytrings frihed.
Hollywood Reporter nævner ikke nogen dødsårsag, men skriver, at Richard Robinson angiveligt skulle have været i god form helt frem til sin død, som således kom meget pludseligt og uventet.
Han blev 84 år gammel.