Fundet død ved sin cykel

Basketball legenden Mark Eaton fundet liggende livløs på vejen ved siden af sin cykel

Mark Eaton i blå ses her overfor Los Angeles Lakers legenden Kareem Abdul-Jabbar i en kamp i 1988. Foto: Scanpix/AP Photo/Douglas C. Pizac
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere amerikanske basketball stjerne Mark Eaton er død under tragiske omstændigheder. Han blev fredag aften den 28. maj fundet liggende livløs ved siden af sin cykel på en vej i Summit County i Utah, USA. Angiveligt efter at være styrtet.

Det skriver blandt andet The New York Post.

Mark Eaton blev transporteret til et nærliggende hospital, hvor han blev erklæret død.

Ingen tegn på påkørsel

Der er endnu ikke fastsat en egentlig dødsårsag, men ifølge politiet er der intet, der tyder på, at der er tale om en påkørsel.

Godt og vel to meter og 20 centimeter høje Mark Eaton spillede i hele sin 11 år lange, professionelle NBA karriere for Utah Jazz og da han efter 1992-93 sæsonen stoppede som aktiv, blev hans trøje, nummer 53, ‘fredet’ af klubben og fjernet fra holdkortet.

På NBA All-Star holdet

To gange, i 1984 og igen i 1989, blev han hædret som årets defensive spiller på sit hold og i 1989 var han desuden at finde på årets NBA All-Star hold.

Som helt ung arbejde Mark Eaton som automekaniker inden han blev ‘opdaget’ af en college baskeballtræner, der overbeviste ham om at gå basketball vejen.

Det bragte han til UCLA universitetsholdet og nogle år senere til en NBA kontrakt med Utah Jazz.

Set på lægterne samme uge

Efter karrieren fungerede han i en perioden som præsident i foreningen for ‘pensionerede’ NBA spillere, ‘Retired Players Association’.

Så sent som samme uge, hvor han blev fundet død, blev han set på lægterne i forbindelse med en Utah Jazz kamp mod Memphis Grizzlies.

Mark Eaton blev 64 år gammel.

Powered by Labrador CMS