En dårlig idé at lukke Grimhøj-moské

Grimhøj-moskeen ligger omgivet af containere og fabriksbygninger på en forblæst industrivej, der ender blindt, i det vestlige Aarhus. Når man træder ind i kvindernes afdeling, er det første, der møder en, reoler med sko, som de troende tager af, før de træder ind på moskeens gigantiske, grønne gulvtæppe. Tennissko, sølvsko, sorte støvler, sågar et par tøfler. Ansigterne er rolige, koncentrerede, og enkelte børn leger i udkanten rummet, mens de voksne beder.

Stemningen står i skærende kontrast til den storm, der igen er ved at rejse sig over moskeens røde murstensbygninger. I en DR-dokumentar vist tirsdag aften siger moskeens ledere så kontroversielle ting, at flere politikere vil have sat en stopper for den. Det skriver Berlingske.

Eksperter vurderer imidlertid over for avisen, at en lukning vil være en rigtig dårlig idé.

»Jeg anfægter ikke, at moskeen er problematisk, idet så mange af dens følgere er draget til Syrien,« siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp:

»Men hvis man lukker moskeen, vil problemet med radikalisering af unge ikke forsvinde. De vil gå under jorden og være endnu sværere at sætte ind overfor.«

Flere eksperter peger imidlertid på, at moskeen i årtier har haft nære bånd til salafister involveret i international terrorisme.

Oussama El-Saadi, moskeens formand, har tidligere kaldt konvertitten Victor Kristensen »en helt«.

Victor Kristensen sprængte sig selv i luften i en selvmordsmission for Islamisk Stat (IS) i Irak i november 2013. Aktionen, der var rettet mod den irakiske hær, kostede mindst ti livet. I DR-dokumentaren gentager formanden udtalelsen, som tidligere har ført til politianmeldelse for opfordring til terror:

»Hvis han gør det for sin tro, og han gør det for Allahs skyld, så er han martyr – han er en helt,« siger formanden.

Victor Kristensen havde sin gang i Grimhøj-moskeen under sin radikalisering, inden han drog til Syrien. Østjyllands Politi offentliggjorde i 2014 en opgørelse, der viste, at 22 af de 27 unge østjyder, som var rejst ud for at deltage i den væbnede konflikt i Syrien og Irak, er kommet i moskeen.

Oussama El-Saadi siger i DR-dokumentaren også, at han håber, at IS vil vinde krigen i Syrien, og han nægter at tage afstand fra terrorgruppen. Magnus Ranstorp kalder det »stærkt problematisk at udtrykke støtte til IS i et land som Danmark, der fører krig mod gruppen«.

»Midlet må være at forsøge at retsforfølge moskeen eller slå ned på deres økonomiske støtte,« fortsætter han.

Berlingske har flere gange besøgt Grimhøjmoskeen og fulgt flere af de lokale drenge, der er tiltrukket af dens salafistiske retorik.

Det er især kredsen omkring moskeens ungdomsorganisation, Muslimsk Ungdoms-Center (MUC), der har været storleverandør af hellige krigere. Berlingske fulgtes i april med 19-årige Ayub, første gang han bad i moskeen. Dengang var han begejstret for bønnen og klar til at tage til Syrien. Men i dag har Ayub skiftet holdning til Grimhøjmoskeen.

»Jeg har det svært med, at de ikke vil tage afstand fra Daesh (Islamisk Stat, red.),« siger han.

Ifølge politiet er der i 2014 kun rejst én fra Aarhus-området til Syrien mod 27 året før.

Berlingske har imidlertid interviewet en ung mand fra Aarhus, der har været i Raqqa, IS’ højborg i Syrien, uden at være i kontakt med myndighederne. Ifølge politiets oplysninger har Grimhøj-moskeen mistet medlemmer, og indtægter og donationer er dermed også blevet færre.

Moskeen har før gennemlevet og overlevet stor tumult. Den tidligere imam, Ahmed Akkari, beskriver i sin selvbiografi fra april sidste år, hvordan en ung konvertit kom i moskeen allerede i 1990erne tiltrukket af stedets radikale jihadister. Ifølge Akkari drog den unge mand i hellig krig og blev dræbt.

Formanden for moskeen, Oussamma El-Saadi, er palæstinensisk flygtning fra Beirut og blandt moskeens oprindelige grundlæggere.

Insidere i miljøet fremhæver hans tætte forhold til egypteren Tal’at Fuad Qassim, også kaldet Abu Talal al-Qasimi. Abu Talal blev dødsdømt in absentia for sin medvirken i mordet på den egyptiske præsident Sadat i 1981. Talal var også en central prædikant i moskeen frem til 1995 og blev ifølge Akkari betragtet som en slags åndelig leder. Abu Talal var tilsyneladende involveret i en plan om at slå den egyptiske præsident Hosni Mubarak ihjel og blev udleveret til USA, hvorfra han blev videregivet til Egypten og sandsynligvis dødsdømt og henrettet. Ifølge NGOen Human Rights Watch var prædikanten fra Grimhøjvej den første terrorist, som USA fangede og udleverede til et tredjeland, der var kendt for at torturere sine modstandere.

Amerikanerne fangede efter 9/11 den dansk-algeriske Slimane Hadj Abderrahmane i Afghanistan og førte ham til Guantanamo-basen på Cuba. Slimane var en hyppig gæst i moskeen på Grimhøjvej.

Ifølge bogen »Danskeren fra Guantanamo« fra 2004 havde han netop opsøgt moskeen i slutningen af 1990erne med henblik på at deltage i hellig krig.

Moskéformandens kontroversielle udtalelser til DR får flere partier til at gentage deres ønske om, at moskeen i Aarhus bliver lukket.

Således stillede Dansk Folkeparti i sommer forslag til en folketingsbeslutning om opløsning af moskeen, efter at det var kommet frem, at dens imam, Abu Bilal, i en prædiken i Berlin havde udtrykt sig i så ekstreme vendinger om jøder, at det også førte til politianmeldelse og krav om udvisning af Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at det er en terrorrede,« siger DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF), til Berlingske Nyhedsbureau.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), er langtfra overrasket over udmeldingerne fra moskeens leder.

»Jeg har jo selv besøgt Grimhøj-moskeen og sagt til formanden for moskeen, at han på ingen måde hører til i Danmark med de holdninger, han har,« siger Inger Støjberg:

»Det, han siger, er jo, at man med koranen i hånden har ret til at slå ihjel. Med den tolkning, han har af koranen, er der jo desværre andre steder i verden, hvor han vil passe langt bedre ind.«