Eagles sagsøger Hotel California

Eagles står bag mega-hittet "Hotel California" fra 1977 - men hotellet i Baja i Mexico, der kalder sig det samme, bliver nu hevet i retten for brud på rettighederne.

Det er dette “Hotel California”, der nu får Eagles vrede at mærke med et sagsanlæg. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

“What at lovely place” synger Eagles om Hotel California på deres megahit af samme navn fra 1977.

Men det er måske nok et dejligt sted – bare det ikke ligger i Baja i Mexico. Her har “Hotel California” nemlig fået et sagsanlæg fra den ikoniske gruppe på nakken.

Ifølge det amerikanske site TMZ viser nye juridiske dokumenter, at Hotel California i Baja har forsøgt at snyde folk til at tro, at det har noget at gøre med Eagles kæmpehit fra 70’erne.

Går endnu længere

Eagles hævder sågar, at Hotel California i Baja går endnu længere i sin kopi-markedsføring ved at spille “Hotel California” og andre af Eagles’ store hits på hotellet.

Derfor vil Eagles have hotellet til at stoppe med at bruge det legendariske navn samt alle andre tiltag, der kan tyde på en sammenhæng mellem deres hit og hotellet.

Der er indtil videre ikke kommet reaktioner på sagsanlæget fra Hotel California i Baja.

Du kan se Eagles-hittet “Hotel California her:

Powered by Labrador CMS