Aqua-producer død: Blev 55 år

Musikproduceren Jan Langhoff er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et stort navn inden for dansk musik er forsvundet, efter Jan Langhof i en alder af blot 55 år er død. Det bekræfter hans samarbejdspartner April Ulrich over for BT.

Jan Langhoff stod bag en række af de største succeser i dansk musik i 90’erne, hvor han producerede numre for blandt andre Aqua, Whigfield og Me & My.7

– Uden ham havde vi ikke haft den musikscene eller historie, vi har i dag, skriver April Ulrich til Ekstra Bladet.

I 2008 stiftede Jan Langhoff sammen med April Ulrich og den Grammy-vindende producer Flemming Rasmussen et pladeselskab, hvis formål var at fremme dansk rock.

Han har i de senere år haft en stor rolle for en række danske band og musikeres karrierer. Han har blandt andet arbejdet meget sammen med Sara Vidoo og bandet Defecto, hvis forsanger har skrevet et mindeord for ham på Facebook.

Powered by Labrador CMS