2-årig død efter trafikulykke
Barnet sad i en bil, der blev frontalt påkørt
En 2-årig dreng er død efter en trafikulykke på Rodelundvej nord for Rodelund. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Ulykken blev anmeldt klokken 08.17. En 58-årig mand kørte på vejen mod nord, da han af ukendte årsager kørte over i modkørende vognbane.
Her snittede han først en bil for siden at køre frontalt ind i en anden bil. I den sad en mor hendes 2 år gamle søn.
Ambulancer
Der blev tilkaldt flere ambulancer til stedet. Moderen og det 2-årige barn blev kørt til Skejby Sygehus, hvor barnet blev erklæret død. Moderen modtager behandling og er i ukendt tilstand.
En person i den bil, der blev snittet før den frontale ulykke blev kørt til behandling på Viborg Sygehus, mens den 58-årige mand blev kørt til Horsens Sygehus.
- Det lød til at være alvorligt, siger Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Sagen undersøges
Der blev tilkaldt en bilinspektør, og vejen blev fuldstændig spærret for trafik.
- Vi arbejder stadig derude, og vejen er stadigvæk spærret, siger vagtchefen.