En trafikulykke på Ny Nibevej uden for Aalborg kostede onsdag en 47-årig mand livet, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete da to bilister kørte frontalt sammen på Ny Nibevej ved Aalborg, oplyser politiet.

En 47-årig mand, der førte den ene bil, blev dræbt på stedet, mens en kvinde i den anden bil slap med lettere kvæstelser.

Politiet kender endnu ikke årsagen til ulykken, men det skal en bilinspektør nu forsøge at finde forklaringen på.

Sikkert er det dog, at de to biler kørte frontalt sammen.

De pårørende til den 47-årige mand er underrettet.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden