32 millioner kroner skal få ventetiderne hos domstolene ned

Regeringen rækker ud til retsvæsenet, der er præget af lange ventetider og store sagsbunker.

Med forslaget til finansloven for 2023 vil SVM-regeringen afsætte 32,2 millioner kroner ekstra til bekæmpelse af sagsbunkerne ved domstolene i år.

Det oplyser Justitsministeriet torsdag, hvor finanslovsforslaget er blevet offentliggjort.

Pengene er en del af en økonomisk indsprøjtning på samlet cirka 185 millioner kroner til domstolene, som regeringen foreslår.

De resterende 150 millioner kroner er til en videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser, da flerårsaftalen for domstolene udløb med udgangen af 2022.

En ny flerårsaftale ventes at være forhandlet på plads i år, så den kan træde i kraft 1. januar 2024.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu kan prioritere penge til yderligere bekæmpelse af bunkerne, ligesom der er sat penge af til at fortsætte tidligere indsatser mod bunkebekæmpelse.

Men problemerne kan ikke løses med “fingerknips”, lyder det.

– Vi må nok erkende, at den langsigtede løsning ikke ligger i merbevillingen for 2023, men i et kommende forlig, som vi skal lave om domstolenes økonomi, og i politiske tiltag, der skal ske for at forenkle sagernes gang ved domstolene, siger ministeren til Ritzau.

Her nævner han, at det skal drøftes, om der skal være tilståelsesrabat, eller om man kan føre flere sager trods gentagen udeblivelse for at få ventetiden ned. Han vil dog ikke lægge sig fast på noget.

Han afviser at give et estimat for, hvad de 32 millioner kroner konkret vil gøre for ventetiden. Men pengene skal få afviklet nogle sager hurtigere og være med til at undgå, at “problemerne vokser sig større i løbet af 2023”.

Hos Advokatsamfundet ser generalsekretær Andrew Hjuler Crichton millionerne som et vigtigt skridt i forhold til at få ventetiderne ned. For det kan have store konsekvenser, når sager trækker ud.

– Det kan være den lille håndværksmester, som ikke kan få inddraget sit krav og som må vente et og to år på at få en afgørelse. I mellemtiden kan man være gået konkurs, siger han.

Advokatrådet har fået lavet en rapport, der viser, at der var brug for at tilføre domstolene 56 millioner kroner ekstra i 2023.

– Qua at finansloven kommer senere på året, end den plejer at gøre, flugter de 32 millioner kroner meget pænt med den sigtelinje, som vi har skitseret for, hvad der skal til det første år for at komme i mål.

– Men det er også vigtigt at holde fast i, at det er en flerårig indsats. Derfor er det noget, som står og falder helt med, hvad der kommer til at være i den flerårsaftale, der skal forhandles senere på året, siger Andrew Hjuler Crichton.

Ved siden af pengetilførslen er det såkaldte Rørdam-udvalg ved at se på ventetiderne. Det har blandt andet været fremme, at udvalget ser på, om man kan justere rammerne for nævningesager, som kræver et stort setup.

/ritzau/