En 29-årig fra Vojens er blevet indlagt på Rigshospitalet efter en fyrværkeriulykke i hjembyen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden var passager i en bil, der blev ført af en kammerat, og her tændte han tidligt søndag formiddag pludselig et hjemmelavet kanonslag i bilen.

Det eksploderede og den 29-årige mand blev så forbrændt, at han blev fløjet til Rigshospitalet i København.

Kammeraten i bilen slap uden videre skrammer fra eksplosionen, men der gik ild i bilen.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere, og her skal man blandt andet have klarlagt om der er produceret flere hjemmelavede kanonslag.

Her kan du i øvrigt læse mere reglerne for lovligt fyrværkeri.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden