Sport

24-årige Mbappé ser ud til at blive Frankrigs nye anfører

Kilde tæt på holdet oplyser, at Paris Saint-Germain-spilleren har taget imod tilbud om at bære anførerbindet.

Kylian Mbappé efterfølger den pensionerede Hugo Lloris som kaptajn for Frankrigs fodboldlandshold. Det oplyser en kilde tæt på holdet til nyhedsbureauet AFP.

Paris Saint-Germain-spilleren har taget imod tilbuddet efter en samtale med landsholdstræner Didier Deschamps.

Tottenham-målmanden Lloris har sat stoppet sin internationale karriere. Det skete en måned efter VM-slutrunden. Her tabte franskmændene til Argentina. Han har båret anførerbindet i mere end et årti.

Mbappé har spillet 66 kampe for sit landshold og er på det seneste blev sat kraftigt i forbindelse med anførerrollen.

Han blev i VM-finalen noteret for et hattrick, mens han i 2018 hjalp Les Bleus, som holdet hedder i folkemunde i Frankrig, til sejr ved slutrunden.

Hans første kamp som anfører bliver fredagens EM-kvalifikationskamp mod Holland. Den spilles på Stade de France.

Kylian Mbappé er i en alder af bare 24 år den mest scorende spiller for Paris Saint-Germain igennem tiderne. Tidligere på denne måned kom han op på samlet 201 mål for den franske storklub.

Mbappé satte målrekord i sin kamp nummer 247 for PSG. Den hidtil mest scorende spiller, Edinson Cavani, spillede 301 for klubben.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker