Der var travlt i fotovognen, da politiet onsdag havde fartkontrol på Vestmotorvejen ved Korsør. 125 bilister kan nemlig se frem til både bøde og et klip i kørekortet.

Fartkontrollen fandt sted fra ved 7-tiden onsdag morgen og frem til klokken 13, og her blev 908 bilister taget i at køre for hurtigt.

På strækningen må man køre 90 kilometer i timen, men 125 kørte altså så hurtigt, at det også udløser et klip i kørekortet.

Faktisk blev en bilist blitzet til 151 kilometer i timen, og det udløser en betinget frakendelse af kørekortet, oplyser Sydsjællands Politi i dag.

I alt 5312 bilister passerede forbi fotovognen, lidt mere end hver sjette får altså nu en hilsen fra politiet.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden