Vil sætte nye stærekasser op: Her skal de være

Der skal meget mere fartkontrol på de danske veje, for det kan redde menneskeliv.

Sådan lyder budskaber fra flere partier, der tilsammen tæller et flertal uden om regeringen. Det viser en rundringning, som TV 2 Lorry har foretaget blandt partiernes transportordførere.

Flertallet, der består af Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og De Konservative, vil alle styrke fartkontrollen ved at opsætte stærekasser på de strækninger, der er hårdest plaget af fartrelaterede ulykker, og som derfor i dag hyppigt får besøg af politiets mobile fotovogne.

– At opsætte flere stærekasser vil være en rigtig god investering for samfundet, især hvis vi kan redde nogle menneskeliv ved det, og det tror jeg vi kan, siger Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, til TV 2 Lorry.

– Det er på tide, at vi får stoppet den trafikale egoisme, som vi jo ser rigtig mange steder, og der er stærekasser bare et rigtig godt værktøj, siger Niels Flemming Hansen, transportordfører for De Konservative, til TV 2 Lorry.

Ved at placere stærekasser på de strækninger, der i dag oftest får besøg af fotovognene, så frigives tusindvis af timer, hvor fotovognene kan stå på strækninger, der i dag kun sjældent får besøg af fotovognene.

– Det vil jo øge kontroltrykket, og det er nødvendigt, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested til TV 2 Lorry.

– Det ville jo selvfølgelig øge trafiksikkerheden, når politiet så vil kunne lave flere kontroller flere andre steder, så det mener jeg, vil være en god ide, siger Andreas Steenberg, transportordfører for Radikale Venstre, til TV 2 Lorry.

Fartkontroller laves de samme steder

TV 2 Lorry har fået aktindsigt i en opgørelse fra Rigspolitiet over samtlige kontroller, som politiets fotovogne har lavet det seneste år i perioden 1. marts 2019 til den 29. februar 2020.

Opgørelsen viser, at en stor del af kontrollerne laves på de samme få steder.

Politiet har eksempelvis haft placeret en fotovogn lige før Langebro på H.C. Andersen Boulevard i København 218 gange på bare 12 måneder. Det svarer til, at politiet har taget opstilling det samme sted fire til fem gange om ugen. Målt i timer, så har fotokontrollen været i gang på strækningen i over 916 timer.

– Der er bare nogle steder på det danske vejnet, hvor der bliver kørt rigtig rigtig stærkt, og der bliver vi nødt til ofte at være til stede, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, til TV 2 Lorry.

• Vroom vroom: Bil og motorcykel kørte om kap
• Nu kan du få besøg af politiet efter blitz

Opgørelsen fra Rigspolitiet viser også, at der er en række andre strækninger, der ligesom strækningen ved Langebro, får besøg af politiets bemandede fotovogne igen og igen.

Blandt andet har der været 98 målinger – svarende til 489 kontroltimer – på Jagtvej i København, og på Frederiksberg har der på Roskildevej været 91 målinger, hvilket svarer til 448 kontroltimer.

– Det tænker jeg umiddelbart er lidt underligt, for idéen med fotovogne er jo netop, at de er mobile og kan opsættes pludseligt forskellige steder i trafikken. Det var ikke hensigten med fotovognene, at de bare skulle stå det samme sted, for så kunne man akkurat lige så godt bruge en stærekasse, som ikke kræver personaleressourcer, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

– Det ser ud til, at fotovognene er mere eller mindre stationære, og det var jo ikke meningen. Politiet skal jo flytte dem rundt, siger Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Fordele ved stærekasser

Selvom det altså undrer flere af politikerne, at fotovognene ofte står de samme steder, så kan de også finde fordele ved det.

– Det tyder jo på, at politiet er udmærket klar over, hvilke strækninger der trafiksikkerhedsmæssigt er hårdest belastede, for det er vel derfor, de står der. Og så er det jo oplagt, at fotovognene de steder kan erstattes med stærekasser, siger Enhedslistens Henning Hyllested.

Også Rigspolitiet ser trafiksikkerhedsmæssige muligheder i opsætningen af flere stærekasser.

– Hvis vi eksempelvis på Langebro skiftede den mobile ATK-bil ud med en stærekasse, så ville vi jo i stedet for kunne bruge fotovognen andre stede, og det er jo klart, at vi så ville kunne højne trafiksikkerheden flere steder, end vi kan i dag, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

Der findes i dag 20 stærekasser på de danske veje. De er alle en del af et pilotprojekt, som blev sat i gang for to år siden, hvor de første stærekasser blev sat op i Måløv ved Ballerup.

I galleriet ovenfor kan du se, hvor samtlige de nuværende stærekasser står rundt om i landet.

En delevaluering af projektet har for nylig vist, at farten på de fartovervågede strækninger er faldet med gennemsnitligt otte kilometer i timen.

Den delevaluering skal diskuteres i Færdselssikkerhedskommissionen den 18. juni, og før det er sket, vil Transportminister, Benny Engelbrecht (S), ikke udtale sig om, hvordan regeringen forholder sig til opsætningen af flere stærekasser.

Både Færdselssikkerhedskommissionen formand og næstformand er dog en del af det politiske flertal uden om regeringen, der vil opsætte flere stærekasser. Det er henholdsvis Radikale Venstres Andreas Steenberg og Venstres Kristian Pihl Lorentzen. Dermed tyder meget på, at indstilingen herfra vil være positiv.

Stærekasser koster ca. en million per styk

Også Nye Borgerlige er tilhængere af flere stærekasser, men modsat de øvrige partier, vil partiet ikke øge kontroltrykket. De vil derfor samtidig skære ned på antallet af de mobile fotovogne for på den måde at kunne flytte nogle mandetimer fra betjeningen af fotovogne over i andet politiarbejde.

– Fartkontroller skal ikke fungere som en pengemaskine, men skal udelukkende bruges på de strækninger, hvor der er store problemer med fart, siger Nye Borgerliges transportordfører Mette Thiesen til TV 2 Lorry.

Men det politiske flertal uden om regeringen er altså enige om, at kontroltrykket skal øges. Partierne vil gradvist udbygge netværket af stærekasser, men hvor mange, der til slut skal være, er endnu ikke på plads.

– Jeg kan ikke sige et specifikt tal, men vi snakker flere hundrede stærekasser efter min mening, det gør vi, siger Enhedslistens Henning Hyllested, mens andre politikere vil lægge mere beskedent ud.

– Lad os starte med eksempelvis 50 eller 100, og når de er opstillet, så kan vi se på, om vi skal have en portion mere. Det bør være en trinvis udbygning, og når vi når det punkt, at vi har stærekasser på alle de farlige steder i trafikken, ledsaget med tydelig skiltning af fartkontrol, så er jeg sikker på, at vi får færre dødsfald i trafikken, siger Venstres Kristian Pihl Lorentzen.

Vejdirektoratet vurderer, at hver stærekasse vil koste i omegnen af en million kroner at indkøbe og opsætte. Men det er ikke en pris, der afskrækker politikerne.

– Lige nøjagtig fartkontrollen er jo så at sige selvfinansierende. For der kommer rigtig mange penge ind i fartbøder, og der kan vi jo bare målrette nogle af dem til at investere i yderligere fartkontrol, siger Henning Hyllested.

– Stærekasserne kan vel tjene sig selv hjem forholdsvist hurtigt. Nu skal det jo ikke være sådan, at det at gå og fange trafiksyndere skal være en forretning i sig selv, men hvis det desværre er sådan, at det kan lade sig gøre, fordi den trafikale egoisme er så enorm, som den er i øjeblikket, så bliver vi jo nødt til at gøre noget ved det, siger Niels Flemming Hansen fra De Konservative.